Ja, jeg fik aldrig helt taget mig sammen til at skive det der blogindlæg om UNIFEM. Og nu har udviklingen heldigvis overhalet mig, for UNIFEM blev officielt opløst sidste fredags. Og det skulle man måske ikke umiddelbart tro var en god ting, men det er det faktisk. Både for UNIFEM, verdens kvinder generelt og i særdeleshed mig, som er så heldig at være med midt I alt det spændende.
Den 2. juli 2010 stemte FN’s medlemsstater enstemmigt for oprettelsen af en ny enhed med henblik på at styrke indsatsen i FN for verdens kvinder. Denne historiske begivenhed, Hurra, etableringen af UN Women – FNs enhed for ligestilling og kvinders emancipering, følger mange års forhandlinger og lobbying fra kvindeorganisationer I hele verden.
UN Women forener 4 enheder i FN dedikeret til ligestilling og kvinders emancipering: Division for the Advancement of Women (DAW), International Research and Training Istitute for the Advancement of Women (INSTRAW), Office of the Special Adviser on Gender Issues and Advancement of Women (OSAGI) og United Nations Development Fund for Women (UNIFEM).
UN Women skal støtte mellemstatslige organer såsom Commission of the Status of Women i udformningen af politikker, standarder og normer, samt bistå medlemsstaterne i gennemførelsen af disse gennem teknisk og finansiel støtte og gennem samarbejde og partnerskab med civilsamfundet. Desuden er en af UN Women’s hovedopgaver at sikre koordinering og gennemførelse af FN-systemets egne forpligtelser vedrørende ligestilling.
Oprettelsen af FN Women er en konsekvens af de alvorlige udfordringer FN har haft i bestræbelserne på at fremme ligestilling mellem kønnene, såsom manglen på én anfører i FN’s indsats for ligestilling og mangel på tilstrækkelig finansiering. Desuden er det i erkendelse af, at ligestilling er en grundlæggende menneskerettighed og en forudsætning for opnåelsen af andre udviklingsmål.
UN Women får modsat de tidligere 4 enheder både en Under-Generalsekretær, altså en leder som rapporterer direkte til FNs Generalsekretær, og direkte adgang til alle senior beslutningsmekanismer I FN, dvs. langt større indflydelse.
En anden overordentlig positive udvikling er at UN Women får et budget der er ca. dobbelt så stort som de 4 tidligere enheders budgetter tilsammen, og ideen er at størstedelen af de nye resurser skal bruges på landeniveau (hos mig).
UN Women vil være klar til afgang fra januar 2011. Indtil da vil UNIFEM ( som I mellemtiden hedder UNIFEM part of UN Women) fortsætte som sædvanligt. Bortset fra at vi alle er super spændte på hvad der kommer til at ske.
Læs mere på www.unwomen.org