Christian #2, Christian #4 og mig
I alt dette VM-postyr må man endelig ikke glemme, at Det Sande VM fandt sted allerede lørdag den 5. juni 2010. Mundialito finder vistnok sted hvert år i Maputo, hvor expat-communitiet finder sammen til en fornøjelig 7-mands-old-boys-turnering, hvor man helst ikke må have for mange spillere under 25 år. Med mine 32 somre var jeg den næstyngste på det danske hold, som bestod af folk fra både ambassaden, FN, NGO’er, konsulentbureauer – og altså et par spouses.
I år blev det afholdt på Estádio 1º de Maio i bydelen Maxaquene, hvor en hær af mozambiquiske unger var mødt op for at støtte de lokale helte, som bestod af vistnok fire tidligere landsholdsspillere. De rundbarberede os godt og grundigt i gruppespillet, hvor vi dog også hev en sejr over Marokko i land. Blandt andet takket den danske målmand, René “The Rock” Clausen Nielsen, som ganske uimponeret lod de lynhurtige (efter dagens standarder) marokkanere plaffe løs på mål uden at lukke en enste bold ind. Nå ja, vi vandt også over Happy Mondays (dem jeg nogle gange spiller med om mandagen) og tabte meget knebent til de senere finalister, Frankrig. Som tabte i finalen til Brasilien.
Vi blev nummer 4. I vores gruppe. Som bestod af 6 hold. Men det er jo slet ikke pointen. Pointen er, at vi havde en fornøjelig dag, hvor vi fik rejst nogle penge til Lurdes Mutola Foundations Passa Bola-program, som driver de fire fodboldskoler, der er i og omkring Maputo.
Sekundært var formålet at få drukket nogle øl sammen med dejlige mennesker, og der var vi ikke nogen som helst underlegne. Måske især fordi Puk tog tidligt hjem fra stadion (så slap hun også for at være vidne til vores gudsjammerlige fodboldkunnen) og kokkererede et kraterfuld chili con carne, som vi udslidte danske spillere efterfølgende kunne fortære hjemme i vore gemakker på Friedrich Engels. Til kølige, liflige dråber og sød musik, bør nævnes. Øl og musik var der i hvert fald. Min musik. Det vil sige næsten uden congas (eller bongos?). I hvert fald de der afrikanske, larmende nogle, som kun gymnasielærere bruger i vores del af verden. Ahhhhh.
