I går fandt den første Nelson Mandela International Day sted. FN har oprettet dagen som en hyldest til Nelson Mandela og til hans kamp for frihed, retfærdighed og demokrati. Som det fremgår af videoen nedenfor, arbejdede han i 67 år for de tre ting – herunder selvfølgelig væsentligst af alt kampen mod apartheid. Tanken med dagen er, at vi alle bruger blot 67 minutter af denne årlige dag på at gøre noget godt i vores eget community. Jeg selv så videofilm, købte ind og spiste thaimad på en dejlig restaurant. Alt i alt, var jeg allerhelvedes dårlig til at fejre Madiba og alt hvad han har gjort af godt for verden og afrikanerne. Men i hvert fald: Husk at gøre noget godt. Hvis du hjælper nogen, har nogen fået hjælp. Så simpelt er det.
Grunden til at jeg skriver om Mandela på vores Mozambiqueblog er, at han er gift med Graça Machel. Graça Machel er den eneste, der har været førstedame i to forskellige lande. Først var hun det nemlig her i Mozambique, hvor hun var førstedame i perioden 1975-1986, mens hun var det i Mandelas Sydafrika i knap et år, efter hun blev gift med ham i 1998.
Graça Machel taler seks sprog flydende, kæmper for børns og kvinders rettigheder og deltog selv i uafhængighedskrigen og er derfor i sig selv en person, man kun kan have stor respekt for på disse kanter. For mozambiquerne er det dog hendes eks-mand, revolutionens fader og landets første præsident efter uafhængigheden, Samora Moïsés Machel, der kaster det største lys over hende.
Statue af Samora Machel i Maputo
Samora Machel har heltestatus, som vi kender det fra Che Guevara. Den marxistiske revolutionære kan findes på t-shirts og på portrætter overalt hvor man måske ikke vil hænge den nuværende præsident (og Samora Machels indenrigsminister) Armando Guebuza op. For selv folk, der ikke synes om den nuværende udgave af FRELIMO, lader til at være ret pjattede med Samora Machel. Manden, der smed portugiserne ud.
For lige at binde sløjfen pænt, så er det væsentligt også at fortælle, at Mozambique efter selvstændigheden – og med Samora Machel ved roret – gav plads til, at blandt andet Mandelas sydafrikanske ANC og Robert Mugabes ZANU kunne træne i landet for at kæmpe mod apartheidstyret i Sydafrika og Ian Smiths tilsvarende apartheidstyre i Rhodesia (det nuværende Zimbabwe). FRELIMOS senere modstandere i borgerkrigen – og største nuværende politiske modstandere – RENAMO blev dannet af netop disse hvide styrer i kampen for at holde FRELIMO (og dermed ANC’s og ZANU’s muligheder) nede.
Og dermed er Nelson Mandela og Nelson Mandela International Day en stor ting hernede. Det samme er selvfølgelig Samora Machel og altså også Robert Mugabe. Det sidste er historisk set nemt at forstå; i øjeblikket ikke helt så nemt.
Samora Machel døde i øvrigt i et flystyrt ved grænsen mellem Sydafrika og Mozambique mens han stadig var præsident. Flyet styrtede på Sydafrikas side. Mens der stadig var apartheidstyre. Ingen kender omstændighederne, så der er stadig mange der mener, at det var sydafrikanerne, der slog Machel ihjel. Blandt andet fordi flyet var på vej fra Zambia, hvor Machel havde været til møde med Zambias præsident Kenneth Kaunda og Angolas præsident, José Eduardo dos Santos. De havde mødtes for at konfrontere Zaires (nu DR Congo) præsident, Mobuto Sese Seko, som støttede UNITA. UNITA sloges i Angola mod FRELIMOS venner fra MPLA, og også her havde Sydafrika store interesser. Med andre ord var Mobuto Sese Seko og sydafrikanerne enige om at være fjender af Machel, Kaunda og dos Santos. Og kommunister i det hele taget.
Hvorom alting er, så er det en spændende historie, som om ikke andet har skabt en mozambiquisk martyr.
