World AIDS Day

I dag er det World AIDS Day. Det er det altid den 1. december. I år er temaet “Universal Access and Human Rights“. Det vil sige, at årets fokus går på, at alle har ret til især behandling og forebyggelse.

Mozambique er det land i verden, hvor 4. flest har HIV/AIDS (se også GOODs grafiske illustration). Det er voldsomt i forhold til, at der kun bor omkring 23 mio. mennesker. Faktisk er mere end 10 % af befolkningen i aldersgruppen mellem 15 og 49 år ramt af HIV/AIDS og middellevealderen er nede omkring 40 år.

Ikke overraskende, er især piger og kvinder udsatte pga. ekstreme patriarkalske forhold. Selv i i matrilinieære områder er der nemlig udtalte patriarkalske strukturer, hvor retten til at bestemme om man vil benytte prævention er ikke-eksisterende. Det er det, kampagnen i år går ud på. Retten til at blive beskyttet mod HIV/AIDS. Og retten til behandling, hvis forebyggelse ikke lykkes.