Det måtte jo ske. Der har været snak om, at der snart ville komme nye uroligheder i Maputo, siden vi kom i starten af februar. Sidst der var gang i gaderne, var for 2 år siden, da stigende priser på diesel gjorde det dyrere at køre med chapa. Priserne på diesel steg igen i marts i år (tror jeg det var), og allerede på det tidspunkt var man bange for, at der igen skulle opstå uroligheder. Det gjorde der ikke. Primært fordi priserne på chapaer ikke steg denne gang (på grund af en ret indviklet subsidieringsaftale med regeringen).

Men med dagens stigning i brødpriser (som jeg også nævnte i mikrolånsindlægget) og de nylige prisstigninger på blandt andet vand og elektricitet blev det så for meget. I løbet af dagen har det angiveligt kostet 10 personer livet og gjort, at der har været lukket på de fleste arbejdspladser og skoler.

Puk og jeg er jo så heldigvis i New York lige nu, så vi ved dybest set ikke mere end alle andre, der kun følger med via nyhedskanalerne. Jeg har selv fulgt med på den mozambiquiske gratisavis @Verdade (dansk: @Sandheden), som har sat en Ushahidi-løsning op, hvor man hele dagen har været i stand til at følge slagets gang. De kalder det Manifestações (dansk: demonstrationer). Det er ret tydeligt, at det meste forgår i de fattige områder.

Manifestações

Ushahidi er et supersejt værktøj, der kan sættes op, når der er kriser. Det virker ved, at borgerne selv kan sende en sms og fortælle, hvor der sker ting. De blev meget kendte under jordskælvet i Haiti.